Velkommen. Denne side hører til et gruppeforløb for indlagte patienter på psykiatrisk sengeafsnit i Slagelse. Du er velkommen til at kigge rundt — og vi håber, du har lyst til at møde op.
Her finder du information om gruppen, de seks temaer vi arbejder med, og øvelser du kan bruge på egen hånd.
Hvad er gruppen, hvad kan du forvente, hvordan er en session bygget op — og hvordan du kan bruge hjemmesiden her.
Gruppeterapien har seks temaer, ét per gang — her er korte sider med introduktioner, øvelser og illustrationer.
Der er ikke en rigtig rækkefølge eller krav om at læse for at deltage.
At tage et skridt tilbage fra dine tanker, så du ikke smelter sammen med dem.
At skabe mere plads i stedet for at holde noget ude.
Den del af dig, der lægger mærke til det hele — og som ikke kan gå i stykker.
Hvad vil du gerne stå for, hvis du selv får lov til at vælge?
De små skridt, der giver mening for dig — også når der ikke er overskud til de store skridt.
At møde dig selv på samme måde, som du ville møde en god ven.
Seks korte øvelser du kan lave her og nu for at finde ro og forankring.
Beroligende for nervesystemet. God hvis der er uro i kroppen eller tankerne.
Sanserne som anker. God når tankerne kører hurtigt eller du føler dig fjern fra dig selv.
At mærke kroppens kontakt med underlaget. Kan laves siddende, stående eller mens du går langsomt.
At lade opmærksomheden gå gennem kroppen, fra fødder til hoved. God til at mærke dig selv igen.
Giv al opmærksomhed til én ting. Sanserne får et fast holdepunkt og perspektivet på verden kan ændre sig.
Temperatur som anker. Virker hurtigt når der er meget uro eller du føler dig fjern.
om gruppeterapien
Gruppen er et tilbud til dig, der er indlagt. Du behøver ikke have erfaring med terapi. Du behøver ikke at sige noget. Du må gerne komme, som du er.
På denne side
Gruppen er for patienter, der er indlagt på sengeafsnit. Du behøver ikke at have været med før. Du kan sagtens komme forbi en enkelt gang og se, om det er noget for dig.
Er du i tvivl, så spørg en fra personalet.
Gruppen ledes af en psykolog. Der er altid også en kontaktperson med fra et af afsnittene.
Gruppen bruger en metode, der hedder ACT — Acceptance and Commitment Therapy. Det er en moderne form for psykoterapi, der ikke prøver at fjerne svære tanker og følelser. At tvinge ubehag væk virker sjældent, og det er ofte det, der er prøvet i forvejen.
I stedet øver vi os i at se på tanker og følelser på en ny måde. Og vi kigger på, hvad der betyder noget for os. Målet er ikke at få det bedre hurtigt, men at få lidt mere plads i hovedet — også selvom livet er svært.
Vi taler ikke om diagnoser eller medicin i gruppen. Vi holder os til dagens tema. Temaerne er valgt, så de rummer noget for alle, uanset hvorfor man er indlagt.
Du behøver ikke sige noget i gruppen. Du må gerne bare sidde med og lytte. Du må også gå, hvis du får brug for det.
Hver session varer 55 minutter. Den er bygget op på samme måde hver gang. Det gør det nemmere at være med — også første gang.
Hvornår: 2–3 gange om ugen i løbet af juli og august måned.
Hvor: Aftales med afsnittet.
Varighed: 55 minutter.
Tilmelding: Tal med personalet.
Du er velkommen til at bruge hjemmesiden på egen hånd — ikke kun i forbindelse med gruppen. Du kan bruge den til at orientere dig i et tema, inden du møder op. Du kan lave en af øvelserne, når du har det svært og har brug for at lande lidt. Eller du kan vende tilbage til et tema, du vil tænke videre over.
Det er dog vigtigt at vide, at man først for alvor begynder at få noget ud af temaerne, når man arbejder med dem i praksis. At læse om dem er et godt udgangspunkt — men det er i gruppen, at det rigtige arbejde sker. Derfor opfordrer vi til at møde op, også selvom det kan føles svært at komme afsted. Hvis du har brug for hjælp til at møde op, så sig det til en kontaktperson eller dit behandlerteam — det er helt i orden at bede om det.
Hjemmesiden findes på ACTgruppen.dk og forventes at være tilgængelig indtil sommeren 2027.
om tanker
Vi mennesker tror i udgangspunktet, at det vi tænker er sandheden. Det er praktisk i mange tilfælde, men vi kan blive fanget af, at 'synsninger' også bliver opfattet som sandheder — fx "jeg er ikke god nok." eller "det her bliver aldrig bedre." Dette tema handler om at se tanker for det de er, hverken mere eller mindre — så du kan se på tankerne, i stedet for kun at se verden gennem dem.
På denne side
Når en tanke fylder meget, kan det føles som om vi er smeltet sammen med den. Vi ser ikke tanken — vi ser gennem tanken på verden. Det er som at have et par briller på, hvor man har glemt, at de sidder der. Alt det, vi ser, er farvet af dem.
At få overblik er at lægge mærke til brillerne. Det handler ikke om at slippe af med tankerne, eller at tænke positivt. Det handler om at få lidt luft mellem dig og det, der bliver tænkt.
Et billede, der kan hjælpe: forestil dig en flod, der løber forbi. På floden flyder der blade. Hvert blad bærer en tanke. Du sidder på bredden og kigger. Du behøver ikke hoppe i vandet efter et blad. Du behøver ikke skubbe det væk. Du kan lade det drive forbi.
Et eksempel: Tanken "jeg er ikke god nok" kan blive til "jeg lægger mærke til, at jeg lige nu har en tanke om, at jeg ikke er god nok". Den lille forskydning skaber ofte en mærkbar afstand — og det kan betyde at der er plads til andet end en reaktion på tanken.
Tankerne kan være hårde — selvbebrejdelse, håbløshed, ting der kører i ring. Det er meget krævende at kæmpe imod dem hele tiden. At øve overblik er ikke en kamp. Det er en måde at gå fra at være fanget i tankerne til at have dem.
En måde at øve det med bladene på floden — i ord.
Når en tanke kommer igen og igen, kan det hjælpe at give den et navn — så bliver det nemmere at genkende den, og lidt nemmere at se den udefra.
At skabe overblik sker ikke med det samme. Det kræver øvelse og skal vedligeholdes. De første gange man øver sig, føles det måske mærkeligt eller meningsløst. Det er normalt. Prøv alligevel at lave en lille øvelse om dagen i nogle dage og se, om noget ændrer sig ift. hvor meget dine tanker påvirker dig. Du er velkommen til at tale med en kontaktperson eller behandler om det.
om følelser
Accept er et af de mest misforståede ord i ACT. Det betyder ikke at synes om det svære, eller at give op. Det betyder at holde op med at bruge alle kræfterne på at fjerne det, der allerede er der — og bruge dem på noget, der betyder noget i stedet.
På denne side
Accept er et besværligt ord. På dansk lyder det som at "affinde sig med" eller "synes det er okay". Men sådan bruges ordet ikke her.
Accept er ikke:
Accept er:
Mod er et godt eksempel på accept. En modig person er bange — og gør alligevel det, hun synes er vigtigt. Hun lader nervøsiteten være med, og handler.
Forestil dig, at en svær følelse er en sten i lommen. Du kan bruge hele dagen på at kæmpe imod den. Eller du kan lade stenen være i lommen og gå derhen, hvor du gerne vil. Stenen er stadig der. Men du bruger ikke alle kræfterne på den.
Accept handler om det, der er her lige nu. Det handler ikke om at give op på, at noget skal blive bedre i fremtiden.
Mange af os har lært, at vi skal "holde ud" eller "tænke positivt". Det er udmattende, og virker sjældent på de virkelig svære følelser. Dette tema handler om en anden måde at være med det svære på — ikke nødvendigvis en bedre måde, men en anden måde, der kan være værd at prøve.
En øvelse i at se klart på, hvad der koster mest — kampen eller det der bliver kæmpet imod.
Her er et billede, der kan hjælpe med at forstå, hvad det her handler om:
Den uvelkomne gæst er ofte nogle bestemte tanker eller en svær følelse: tristhed, angst, vrede, tomhed, bekymring. Den forsvinder sjældent ved at man bekæmper den. Men man kan godt få noget værdifuldt ud af sin aften selvom den er der.
Accept er ikke som en knap, man trykker på, og så er den tændt. Det er mere som en bevægelse, man øver sig på, igen og igen. Nogle gange lykkes det i et øjeblik. Andre gange ikke. Prøv at tale med nogen om, hvilke situationer du kunne tænke dig at øve accept i. Start med noget, der ikke virker meget svært.
om hvem du er
Når du tænker en tanke — hvem er det så, der lægger mærke til, at du tænker? Der findes en del af dig, der altid har været der. Som ikke kan gå i stykker. Som ikke er dine følelser eller dine tanker.
På denne side
Vi har mange roller og navne for os selv: "den syge", "den stærke i familien", "den der altid fejler", "den der passer på andre", "den der er for meget", "den kreative", "den der ikke slår til". De er alle sammen historier vi har om os selv. De kan både være sande på en måde — og samtidig være alt for små til at rumme hele dig.
Bag historierne er der noget andet: den, der lægger mærke til. Den del af dig, der har været vidne til alt, hvad du har oplevet, siden du var lille. Den del er ikke en historie. Den er det sted, du ser fra.
Et billede, der kan hjælpe: forestil dig himlen. Den kan være blå, mørk, fuld af torden, fuld af sol. Skyerne skifter hele tiden — men himlen er den samme. Dine tanker og følelser er som skyerne. Det betragtende selv er som himlen.
Tænk på, hvor meget du har ændret dig siden du var 5 år. Krop, tanker, følelser — alt er anderledes. Og alligevel er der noget, der har været det samme: den, der har set det hele udfolde sig.
Når man har det meget skidt, kan det føles som om man er sin angst, sin håbløshed. Det betragtende selv minder os om, at vi er meget mere end det. Vi er ikke smertens indhold — vi er det rum, smerten foregår i. Og det rum kan ikke beskadiges.
En øvelse til at mærke forskellen på det skiftende og det blivende.
En måde at mærke, at der er noget i dig, som har været det samme hele tiden.
Du behøver ikke "finde" det betragtende selv som om det er en skat. Det er der allerede. Det er også tilstede, mens du læser dette lige nu. At blive opmærksom på det er som at huske noget, man hele tiden har vidst. Det kan gøre os mere tålmodige og give håb om, at forandring er muligt, selvom det er svært lige nu.
om retning
Når man har det dårligt, kan det føles meningsløst at tænke på værdier. "Jeg kan ikke engang stå ud af sengen — hvad skulle jeg have af værdier?" Det er en helt rimelig indvending. Vi begynder blødt.
På denne side
Livsværdier er ikke regler man skal leve op til. De er retninger man kan bevæge sig i. Forskellen på et mål og en livsværdi er, at et mål kan opnås — en livsværdi kan man kun leve i retning af.
For eksempel: "Jeg vil være en god mor" er en livsværdi. "Jeg vil ringe til min søn på fredag" er et mål, der ligger i den retning. Livsværdien kan ikke opnås på en måde, hvor man så er færdig — men man kan altid tage et lille skridt i værdiens retning mange dage af ens liv.
Et billede, der kan hjælpe: et kompas. Det viser dig en retning — ikke en endestation. Du er aldrig "færdig" med at gå mod øst. Men du kan godt vide, om du går i den rigtige retning.
Hvis dette tema føles tungt: Det er normalt — i særlig grad når man har det dårligt. At spørge sig selv "hvad betyder noget for mig?" kan være smertefuldt, hvis man føler, at man har mistet meget af det, der er vigtigt for én. Vi starter i det små — ikke ved at finde det store livsformål, men ved at finde glimt af, hvad der har betydet noget og stadigvæk har værdi i dag.
Livsværdier giver retning. Det meste af arbejdet — at få overblik, at skabe plads, at lægge mærke til hvem man er — handler om at frigøre kræfter. Værdier handler om, hvor man vil bruge de kræfter, man kan få frigjort. Uden retning kan psykologisk frihed føles ligegyldig.
En øvelse i at finde retning ved at huske, hvornår du har mærket noget der ligner den.
Livsværdier kan findes på mange forskellige områder. Her er nogle steder at kigge. Du behøver ikke have noget under alle — vælg dem, der kalder på dig:
Vælg ét område. Tænk på, hvad din livsværdi er der — ikke hvad du skal, men hvad du gerne vil. Skriv et par ord ned.
Livsværdier er ikke noget, man finder én gang og er færdig med. De forandrer sig over tid. Det vigtige er ikke at finde de "rigtige" livsværdier, men at have en retning, der føles meningsfuld, som man kan træffe valg ud fra.
om de små skridt
Bevidst handling er ikke at gøre det store. Det er at gøre noget — selv et meget lille noget — der peger i retning af det, der betyder noget for dig. Også når du ikke har lyst. Også når det er svært.
På denne side
Bevidst handling handler om at gøre noget — selv noget meget lille — som du er bevidst om betyder noget for dig. Det er ikke det samme som bare at holde sig i gang. Det er det, der sker, når du handler med din bevidsthed med.
Forskellen er stor. At gå en tur fordi du keder dig, er én ting. At gå en tur fordi du ved, at natur og bevægelse gør dig godt — og du vælger det bevidst — er noget andet. Samme handling, men med en hel anden indre kvalitet.
Du behøver ikke have styr på store livsværdier for at øve det her. Du kan starte med et enkelt spørgsmål: er der noget, jeg ved giver mig noget — og kan jeg gøre bare lidt af det i dag?
"Bevidst handling" kan lyde som noget, der kræver meget. Det gør det ikke. På en dag, hvor du har det rigtig skidt, kan det være bevidst handling at sige til personalet, at det er svært. Eller at deltage i én gruppe. Eller at tage et bad. Det handler ikke om størrelsen — men om at du gør det med din bevidsthed med.
Når vi har det dårligt, skrumper livet ind. Vi gør færre og færre af de ting, der plejer at betyde noget. Det er forståeligt — overskuddet er væk. Men det skaber en ond cirkel: jo mindre vi gør, jo mere fremmed føles livet.
Bevidst handling bryder cirklen. Og det at gøre noget bevidst — med en fornemmelse af hvorfor det betyder noget — giver meget mere end at gøre det samme på autopilot. Det er forskellen på at spise fordi man skal, og at spise fordi man beslutter sig for at nyde det. Eller at tale med en ven fordi man burde, og at gøre det fordi man holder af dem.
En øvelse i at gøre handlingen så lille, at det næsten ikke kan gå galt.
En øvelse i at mærke forskellen på samme handling — med og uden bevidsthed om, hvorfor det betyder noget.
Bevidst handling er der, hvor alt det andet mødes med dit faktiske liv. Det er ikke nok at have overblik over sine tanker eller give plads til sine følelser — det handler til sidst om at gøre noget. Og det at gøre noget bevidst, med en fornemmelse af hvorfor det er vigtigt for dig, er langt mere værd end det samme gjort i tomgang. Begynd småt. Vær blid med dig selv, når det ikke lykkes.
om at slippe selvkritikken
Selvmedfølelse er at lære at vende den samme varme, man kan give andre, indad — også når man ikke synes, man fortjener det.
På denne side
Det er ikke selvmedlidenhed. Det er ikke at fokusere på at have ondt af sig selv. Det er at have det varmt og venligt med sig selv på samme måde, som man ville have det med en god ven.
Selvmedfølelse har tre dele:
Det her er måske det sværeste tema. Mange af os er meget bedre til at være venlige over for andre end over for os selv. Det er ikke en personlig fejl — det er noget, vi har lært. Og som med meget andet, kan det ændres.
Når man har det dårligt, er der ofte en hård indre stemme, der gør det værre. "Du burde være kommet videre nu." "Andre har det jo meget værre." "Du er svag." Selvmedfølelse er ikke at bruge energi på at sige, at den stemme tager fejl. Det er at give sig selv nogle andre ord at læne sig op ad, ved siden af kritikken.
En øvelse i at give sig selv den samme venlighed, man ville give andre.
En kort kropslig øvelse. Lyder banal, men gør ofte mere end man tror.
Selvmedfølelse er ikke noget, man "har" eller "ikke har". Det er en måde at møde sig selv på — som man kan øve sig på, i små bidder, mange gange om dagen. Den hårde stemme forsvinder ikke nødvendigvis, men et andet perspektiv begynder at slå rødder.
Tænk på det sådan: når man har gået den samme selvkritiske sti mange gange, opstår der en tydelig, veltrampet sti i sindet. Den er nem at følge — den er der bare, automatisk. Når vi begynder at øve selvmedfølelse, er det som at gå ad en helt ny, tilvokset rute. Det er svært i starten, og man kan let falde tilbage på den gamle sti. Men med tid og gentagelse begynder der at opstå en ny sti, en anden mulighed. Måske bliver den aldrig nemmere end den gamle, men bare det at den findes som mulighed er en stor forandring.
find ro · sanserne
3–5 minutter
Sanserne som anker. God når tankerne kører hurtigt eller du føler dig fjern fra dig selv.
Du behøver ikke gøre noget med det, du lægger mærke til. Prøv at bemærke uden at bedømme. Du øver dig bare i at guide din opmærksomhed.
find ro · kropskontakt
3–10 minutter
At mærke kroppens kontakt med underlaget. Kan laves siddende, stående eller mens du går langsomt.
Mærk vekslen — venstre, højre, venstre, højre.
Du kan sige eller tænke for dig selv hvad du mærker — fx "min højre fod, min venstre fod", "min højre hånd, min venstre hånd", eller noget andet. Det hjælper opmærksomheden med at blive ved kroppen i stedet for at flyve væk.
Når man skiftevis stimulerer den ene og den anden side af kroppen, hjælper det nervesystemet med at finde ro. Det er en simpel ting, der har stor virkning over tid.
find ro · kroppen
5–10 minutter
At lade opmærksomheden gå gennem kroppen, fra fødder til hoved. God til at mærke dig selv igen.
Hvis du finder et sted, der er stramt eller spændt, så bliv der et øjeblik. Træk vejret roligt ind — og når du puster ud, forestil dig at spændingen får lov til at slippe lidt. Du behøver ikke tvinge noget — bare give opmærksomheden lov til at hvile der.
Hvis tankerne tager dig væk, så bemærk det og kom tilbage til det sted i kroppen, du var sidst. Det er normalt at tankerne vandrer.
find ro · vejrtrækning
3–5 minutter
Beroligende for nervesystemet. God hvis der er uro i kroppen eller tankerne.
Følg prikken med øjnene. Hvert sidestykke tager 4 sekunder.
Stop hvis du bliver svimmel. Vejrtrækning skal aldrig være anstrengende.
find ro · sanselig fordybelse
5–10 minutter
At give al sin opmærksomhed til én ting — din egen håndoverflade, et blad, en sten, en knap. Sanserne får et fast holdepunkt.
Din egen håndflade er altid med dig. Mange opdager, at de aldrig rigtig har kigget på den før. Du kan gå på opdagelse i dine fingeraftryk, håndens linjer og forskellen i farver. Betragt uden at dømme og vurdere.
find ro · temperatur
2–5 minutter
Temperatur som anker. Virker hurtigt, når der er meget uro eller man føler sig fjern.
Brug bare lunkent eller køligt — ikke iskoldt eller skoldhedt. Det skal være tydeligt, ikke ubehageligt.